Privatlivspolitik

1. INFORMATION OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
Vi er efter Databeskyttelsesforordningen og Databeskyttelsesloven forpligtede til at orientere dig om vores anvendelse af dine personoplysninger i forbindelse med din deltagelse i FINDRS pilotprojekt om intelligente cykellygter. Nedenfor henviser vi til de databeskyttelsesretlige forhold, der gælder specifikt for din deltagelse.

LB Forsikring A/S, CVR-nr. 16 50 08 36, Amerika Plads 15, DK-2100 København Ø, telefon +45 33 11 77 55, e-mail: persondata@lb.dk (”LB Forsikring” eller ”LB”), er dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger.

2. DINE OPLYSNINGER
2.1 Hvilke oplysninger behandler vi om dig?
Vi behandler almindelige kontaktoplysninger om dig. Det vil sige dit fornavn, dit efternavn, dit telefonnummer og din e-mailadresse. Derudover behandler vi oplysninger om din tilmelding til FINDRS projektet og kommunikation med dig i relation til dette.

Når cykellygterne er installeret, måles der følgende via app’en på din telefon:

  • GPS lokation for parkeringen af din cykel
  • GPS lokationen for savnede cykler identificeret af din telefon
  • Batteristatus på dine cykellygter
  • Hvilken telefon og OS-version du anvender
  • Enhedsnummeret for din telefon

Hvis du vælger at slå Ride funktionen til i app’en på din telefon, indsamles der tillige GPS-data om dine cykelture. Du kan altid slå Ride funktionen fra i app’en, hvis du ikke ønsker, at der indsamles GPS-data om dine cykelture.

Oplysninger indsamlet via app’en er kun tilgængelige for dig og udbyderen af app’en. LB modtager kun anonyme data fra udbyderen af app’en. Du kan læse mere om hvordan FINDRS behandler dine data på deres hjemmeside.

Hvis du ikke længere ønsker, at der indsamles oplysninger om dig, kan du afinstallere app’en på din telefon.

2.2 Hvor får vi oplysninger fra?
Vi modtager oplysningerne direkte fra dig i forbindelse med din tilmelding til deltagelse i projektet eller via udbyderen af den app, som du installerer som en del af projektet.

Oplysninger indsamlet via app’en kommer fra sensorerne i cykellygterne og lokalitetsindstillingerne i din mobiltelefon.

2.3 Hvad bruger vi oplysningerne til?
Formålet med projektet er at forebygge færdselsuheld på grund af manglende lys, dårlige vejforhold eller lignende, samt øge muligheden for at genfinde bortkomne og stjålne cykler.

Dit navn, din e-mailadresse og dit telefonnummer bruger vi til kommunikation med dig og til administration af din deltagelse i projektet, samt til at kunne sende cykellygterne til dig. Din e-mailadresse anvender vi også til at sende dig brugerundersøgelser i forbindelse med din deltagelse i projektet, hvis du giver samtykke hertil.

LB anvender anonymiserede data, der indsamles via app’en. Disse data anvendes til at måle på effekten af projektet, til statistiske formål samt vores løbende arbejde med skadeforebyggelse og produktudvikling.

2.4 Hvem har adgang til dine oplysninger?
Dine kontaktoplysninger lagres i en database hos LB, som kun få, særligt udvalgte medarbejdere hos LB har adgang til. LB anvender databehandlere, bl.a. til IT-drift af servere, der alene behandler dine personoplysninger efter aftale og instruks fra os.

Få, særligt udvalgte medarbejdere hos udbyderen af app’en (FINDRS), har adgang til de bagvedliggende data, som indsamles via app’en.

Såfremt du har valgt at installationen af cykellygterne skal foregå på et cykelværksted, så videregiver vi dit navn, telefonnummer og e-mail til den valgte cykelhandler, med henblik på at værkstedet kan tilbyde dig at foretage installationen af cykellygterne.

2.5 Hvor længe vi gemmer dine oplysninger?
Så længe du anvender app’en, følger vores opbevaring af oplysningerne de almindelige sletteregler, som du kan finde i vores generelle privatlivspolitik her.

Hvis du vælger, at afinstallere app’en og giver os besked om, at du ikke længere ønsker at deltage, vil oplysningerne blive slettet efter 30 dage. Vi opbevarer fortsat de anonymiserede data og analyser.

Du kan give os besked på følgende mail: cyklist@lb.dk

3. GRUNDLAGET FOR BEHANDLING AF DINE OPLYSNINGER
Dine almindelige kontaktoplysninger, herunder oplysninger om din tilmelding til projektet og kommunikation med dig relateret til FINDRS projektet behandles med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse).

Vores behandlingsgrundlag for at sende dig brugerundersøgelser er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke).

4. DINE RETTIGHEDER
I medfør af databeskyttelsesforordningen har du nogle rettigheder i relation til vores behandling af dine personoplysninger. Du har bl.a. ret til at bede om indsigt i de data, LB behandler om dig, ret til berigtigelse, sletning, indsigelse m.v. samt mulighed for til enhver tid at tilbagekalde dit samtykke med virkning for fremtiden. Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du læse mere på vores hjemmeside og i Data tilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du kan finde på Datatilsynets hjemmeside.

Du har ret til at klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, telefon: 33 19 32 00, e-mail: dt@datatilsynet.dk, www.datatilsynet.dk.

Kontakt os på cyklist@lb.dk, hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder eller har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger.

5. DATABESKYTTELSESRÅDGIVER (DPO)
LB Forsikring har udpeget en databeskyttelsesrådgiver (DPO), som du kan kontakte på telefon: +45 33 48 56 17, e-mail: dpo@lb.dk og brev: Amerika Plads 15, DK-2100 København Ø., att. ”DPO”, hvis du har spørgsmål om vores behandling af dine personoplysninger eller om udøvelse af dine rettigheder.